Columbian River

Efter Yellowstone kørte vi til midt nat, fandt et billigt motel, og fortsatte efter få timers søvn vores tur igennem Idaho til Oregon og Oneonta Gorge. Vi fulgte Columbia River, som fungere som grænse mellem Washington og Oregon, med udsigt til Mount Rainer hele vejen – så det var virkelig en smuk køretur. Første stop ved floden var Multhnomah falls, som er et virkelig smukt vandfald med en lille sød bro på midten! Næste stop, Horsetail Falls, var egentlig ikke planlagt.. Det var et vandfald som løb ud over en lille grotte, som man kunne gå indeni på toppen af en rigtig smuk bjerg trail som vi ved en fejl kom til at bevæge os ud på. Da vi kom ned fra trailen, efter et par timers vandring, fandt vi hurtigt den rigtige passage til kløften, Oneonta Gorge, og stod med det samme i vand til anklerne. For at komme helt ind i kløften måtte vi passere et fem meter højt ”bjerg” af klipper og træstammer (noget af en ustabil og glat glatretur). Allerede her var der mange der gav op, så da vi kom om på den anden side havde vi stort set den grønne kløft for os selv. Endnu engang blev vi hurtigt bekræftet i, at vores lille "smuttur" over grænsen, på vej mod Vancouver og Vancouver Island, havde været verdens bedste idé! Vi blev mødt af 30 meter høje klippevægge fyldt med frodigt regnskovsbeplantning, som eftersigende ikke findes andre steder i verdenen. Det var vanvittigt smukt, og ubeskrivelig grønt. De første 100 meter gik vi i vand til skiftevis anklerne og knæene (man gik i selve floden - ret sejt). Lidt længere inde i kløften kom vi til et virkelig flot vandfald bagved en lille fin lille træstamme der havde sat sig fast på tværs af kløften! Meget ivrige fortsatte vi imod træstammen, men før vi vidste af det fik vi slået alt luft ud af lungerne og stod i isvand til halsen. Det var næsten umuligt at komme helt hen til træstammen pga. den stærke strøm med vores tunge og våde vandrestøvler, men det var uden tvivl det hele værd. Efter den kolde svømmetur gik det raskt tilbage til bilen, så vi kunne få varmen og få tørt tøj på. Vi måtte kæmpe imod meget lange blikke fra japanske og indiske turister, mens vi skiftede på parkeringspladsen! 

Trods alt for lidt søvn og alt for meget kørsel har den lange omvej fra Banff til Vancouver uden tvivl været det hele værd! Vi ville ikke have byttet det for noget i verdenen. Nu glæder vi os bare til at komme Vancouver Island, hvor vi skal bo i en hyggelig lille hytte ved stranden og tilbringe de næste par dage med afslapning, bjørne, hvaler og canadisk hygge foran pejsen.