Vancouver og Vancouver Island

Efter Oregon kørte vi tværs igennem Washington og Seattle inden vi ankom til Vancouver, hvor vi skulle være "frivillig beluga træner for en dag" - sammen med et andet ungt par, som heldigvis var rigtig søde. Beluga hvaler er et af de mest bedårende dyr i hele verdenen, vi var helt solgt - og tæt på at snuppe den med hjem i kufferten!

Da vi havde sagt farvel til vores kære lille beluga og en masse søde mennesker, tog vi færgen over til Vancouver Island, som er en ø i Pacific Ocean på størrelse med Danmark. 95 % af øen består af tætbegroet regnskov (faktisk det tætteste i hele verdenen, tættere end Amazonen i Brasilien), så den er et sandt slaraffenland for bjørne, ulve og meget andet dyreliv! Vi kørte tværs over øen, på den eneste vej overhovedet, og landede i verdens hyggeligste lille surfer by på vestkysten. Her skulle vi bo i en virkelig hyggelig træhytte helt ned til vandet. Virkelig luksus efter at have boet på landevejsmoteller ligesiden vi forlod Danmark.

Her tilbragte vi de næste par dage med storhygge, bjørnesafari, hvalsafari, hiking og smuk natur. Vi så hele fem sortebjørne på vores bjørnesafari! De gik og vendte sten på stranden for at spise krabber. Vi havde båden helt for os selv, så vi fik en masse spændende historier og fakta af kaptajnen. Vi fik også en masse gode råd med på vejen, i tilfælde af at man skulle rende ind i en bjørn. Bl.a. var hans hovedregel: "If you see a Grizzly: Play big! If you see a black bear: Play dead!" Derudover fik vi at vide at bjørne er virkelig gode til at klatre i træer, og så også på et tidspunkt verdens sødeste lille babybjørn sidde oppe i et træ og gemme sig fordi der gik en hanbjørn rundt nedenunder. Hanbjørne slår nemlig alle bjørneunger der ikke er deres egne ihjel. På hvalsafarien var vi igen rigtig heldige. Vi så nemlig en spækhukker familie på fem! Crewet på båden var helt oppe at køre, da det åbenbart var første gang de havde set spækhukkere i deres område. De plejede "kun" at se gråhvaler. Vi kom helt tæt på dem, og det var virkelig imponerende at se hvordan de kunne få deres store kroppe helt op af vandet, når de hoppede og dansede.

Efter Vancouver Island, havde vi planlagt at tilbringe et par nætter i Vancouver. Her blev vi desværre mødt af det grummeste regnvejr! Virkelig ærgeligt, men vi udnyttede vejret til at få trænet, hvilet ordentligt ud - og så havde hotellet heldigvis en rooftop jacuzzi med udsigt over downtown. Nu glæder vi os bare til at få noget sol og varme i Californien. Næste stop: San Francisco 

Columbian River

Efter Yellowstone kørte vi til midt nat, fandt et billigt motel, og fortsatte efter få timers søvn vores tur igennem Idaho til Oregon og Oneonta Gorge. Vi fulgte Columbia River, som fungere som grænse mellem Washington og Oregon, med udsigt til Mount Rainer hele vejen – så det var virkelig en smuk køretur. Første stop ved floden var Multhnomah falls, som er et virkelig smukt vandfald med en lille sød bro på midten! Næste stop, Horsetail Falls, var egentlig ikke planlagt.. Det var et vandfald som løb ud over en lille grotte, som man kunne gå indeni på toppen af en rigtig smuk bjerg trail som vi ved en fejl kom til at bevæge os ud på. Da vi kom ned fra trailen, efter et par timers vandring, fandt vi hurtigt den rigtige passage til kløften, Oneonta Gorge, og stod med det samme i vand til anklerne. For at komme helt ind i kløften måtte vi passere et fem meter højt ”bjerg” af klipper og træstammer (noget af en ustabil og glat glatretur). Allerede her var der mange der gav op, så da vi kom om på den anden side havde vi stort set den grønne kløft for os selv. Endnu engang blev vi hurtigt bekræftet i, at vores lille "smuttur" over grænsen, på vej mod Vancouver og Vancouver Island, havde været verdens bedste idé! Vi blev mødt af 30 meter høje klippevægge fyldt med frodigt regnskovsbeplantning, som eftersigende ikke findes andre steder i verdenen. Det var vanvittigt smukt, og ubeskrivelig grønt. De første 100 meter gik vi i vand til skiftevis anklerne og knæene (man gik i selve floden - ret sejt). Lidt længere inde i kløften kom vi til et virkelig flot vandfald bagved en lille fin lille træstamme der havde sat sig fast på tværs af kløften! Meget ivrige fortsatte vi imod træstammen, men før vi vidste af det fik vi slået alt luft ud af lungerne og stod i isvand til halsen. Det var næsten umuligt at komme helt hen til træstammen pga. den stærke strøm med vores tunge og våde vandrestøvler, men det var uden tvivl det hele værd. Efter den kolde svømmetur gik det raskt tilbage til bilen, så vi kunne få varmen og få tørt tøj på. Vi måtte kæmpe imod meget lange blikke fra japanske og indiske turister, mens vi skiftede på parkeringspladsen! 

Trods alt for lidt søvn og alt for meget kørsel har den lange omvej fra Banff til Vancouver uden tvivl været det hele værd! Vi ville ikke have byttet det for noget i verdenen. Nu glæder vi os bare til at komme Vancouver Island, hvor vi skal bo i en hyggelig lille hytte ved stranden og tilbringe de næste par dage med afslapning, bjørne, hvaler og canadisk hygge foran pejsen. 

Yellowstone

Yellowstone var trods de mange kilometer, tværs igennem både Alberta og Montana til Wyoming, verdens bedste beslutning! Vi blev mødt af den smukkeste natur og det vildeste dyreliv. Vil lade billederne tale for sig selv:

Yellowstone's Grand Canyon and Falls.

Grand Prismatic Springs

Old Faithful Geyser (går i udbrud ca. hver anden time) 

Foruden vandfald, canyons, gejsere, varme kilder og vulkaner rendte vi ind i hele TO store babybjørne (blandt meget andet dyreliv). Både en grizzly og en sortbjørn. Deres mødre holdte sig desværre på afstand og ude af syne, men vi er ikke i tvivl om at de havde et vågent øje på os.. Efter babybjørnene's størrelse taget i betragtning, var det måske alligevel meget godt at de aldrig dukkede op!   

Efter verdens bedste dag venter der os nu endnu en lang køretur mod Oregon, inden vi endnu engang krydser grænsen og kører ind i Canada – og videre til Vancouver Island.